Et brand på røven
“Punk Royal – et brand på røven” handler om et ungt dansk tøjdesignfirma. Igennem tre år følger filmen, hvordan de tre mennesker bag ideen bliver til trendsættere, og hvordan deres hippieforetagende med noget muggent militærtøj i en lille kælderbutik i København udvikler sig. Pludselig handler det ikke om at printe og designe nogle få stykker tøj efter lyst. Det drejer sig om at levere store mængder af fejlfrit tøj til aftalt tid. Nu skal det vise sig, om de kan overleve i en benhård modeverden, hvor der er kort fra succes til fiasko.
For DR-TV, DFI